Søndag, 20 oktober 2019 17:38:50

POUSADA VISEU

HISTORIC HOTEL | CENTER | PORTUGAL

Pousada de Viseu, Beira-Alta, Portugal

GPS Koordinater: Breddegrad N 40 39.170 Længdegrad W 7 54.814

Denne pousada er beliggende i den historiske by Viseu, der er kendt for sine kunstneriske skatte og monumentale kirker. Viseu er hovedstaden i Beira-Alta provinsen, der ligger på et højt plateau og omgivet af naturområder.

Den centrale beliggenhed for denne pousada er kun minutter fra Viseu’s markante Rossio plads og de smalle brostensbelagte gader i den gamle bydel. Byens højeste punkt er den fantastiske granitkatedral (Sé), der dateres tilbage til det 13. århundrede. Viseu var også fødestedet for det 16. århundredes maler Vasco Fernandes, hvis omfattende arbejder er vist på Museu de Grão Vasco.

Hver sommer er Viseu vært for São Mateus markedet der dateres tilbage til middelalderen og er et af regionens største landbrugs- og kunsthåndværksmarkeder. Levende fester inkluderer traditionel mad og musik, med lokalehåndværkere der er specialiseret i sort keramik, kurveflet og broderi.

Resterne af det romerske militære anlæg, Cava de Viriato, kan findes nord for byen. Opført i en ottekantet form, er dette bemærkelsesværdige 2000 år gamle sted i dag et nationalt monument.

Hvis man fortsætter længere ud byder Dão vinruten på en smuk rejse gennem idylliske vingårde og storartede ejendomme. Regionen er berømt for sine Dão vine der er produceret siden romertiden. Sydøst for Viseu byder de rå Serra da Estrela bjerge på en række rekreative muligheder for aktive rejsende, inklusive vandreture, fiskeri og skisport.